Gentle teaching – en filosofi og et menneskesyn.


Gentle teaching


"Kærlighed er ikke først-og-fremmest et forhold til en bestemt person, det er en indstilling, en holdning til livet. Ikke til en bestemt elsket person, eller en genstand. Og kærlighed som holdning indebærer forskellige former for kærlighed."


Gentle Teaching er skabt og grundlagt af John Mcgee (1943-2012) Amerikansk professor i psykologi, han rejste verden rundt i 40 år for at sprede sit budskab om samvær, omsorg og kærlighed i den pædagogiske verden.

Gentle Teaching kan beskrives som en hjerteorienteret relations pædagogik, hvor vi bruger os selv som et redskab. At være personligt nærværende har igennem tiderne skabt megen debat, og har været under stor udvikling fra at være forbudt i 1970’erne, et stort tabu i 1980’erne til at være tilladt i 1990’erne. Gentle Teaching blev udformet i starten af 1980’erne og selve begrebet blev beskrevet i 1985 af John Mcgee.

I bund og grund handler Gentle Teaching om relationen mellem mennesker, at møde den anden med kærlighed. Gentle er det blide og forsigtigt vi finder frem i os selv, og teaching er den læring som vi nænsomt forsøger at give videre til den anden via spejling i relationen. GT indebærer også at skubbe beboeren nænsomt til kanten af hans/hendes færdigheder og udfordre beboeren på deres præmisser, uden at beboren når til kanten med en følelse af ensomhed. Derimod skal kanten nås i fællesskab og med en som beboeren har tillid til. Der tages udgangspunkt i følelsen bag de reaktionsmønstre som vi møder, i stedet for at fokusere på den konkrete reaktion eller adfærd. Den pædagogiske opgave bliver derved at hele det bristede eller sårede hjerte.


Gentle Teaching er baseret på fire værdier:



-Fire basale følelser.                                                                           
  • ·        At føle sig sikker og tryg.
  • ·         At føle sig værdsat og elsket.
  • ·         At føle kærlighed og varme til andre.
  • ·         At føle sig inkluderet i et fællesskab.






Vi bruger os selv med fokus på de fire søjler og ved at bruge vores:
  • ·        Hænder – Den blide berøring, der kan formidle tryghed.

  • ·       Stemme – Opmærksomheden på hvordan vi bruger vores stemme.

  • ·         Øjne – Dit blik kan sende signaler, signaler som den anden kan spejle sig i.

  • ·         Nærvær – Bevidstheden om at være tilstede.


Kommentarer

  1. Kære Diana, Bo, Katja og Asbjørn! I talte om at Gentle Teaching handler om at røre og berøre - og jeg blev faktisk berørt af jeres oplæg. Jeg har tænkt meget over den her ubetingede accept, I talte om - virkelig fint menneskesyn. Jeg synes, at I fremlagde filosofien på en fin måde, og jeg var især meget glad for jeres praksiseksempler, som gjorde jeres oplæg levende. Det var også lærerigt at se den lille film, hvor John Mc Gee praktiserer det; måske især fordi det kunne bringe sindene lidt i kog - jeg tænker, at vi ofte lærer mest i de situationer, hvor vi bliver lidt provokerede. Jeres oplæg og den lille film afstedkom i hvert fald en rigtig interessant diskussion og nogle fine refleksioner, hvor I fik mange fra holdet til at ytre sig - hvilket jeg ser som jeres fortjeneste:-). Det var interessant at reflektere over opmærksomheden på at respektere grænser samtidig med, at man også tør gå tæt på - og måske endda tage nogle "chancer" ift. at give berøring, fordi man har en overbevisning om, at det er vigtigt...og måske endda helt afgørende for livskvaliteten. Jeg bemærkede også, at I drog en parallel til NUZO i forbindelse med, at I talte om tillid som central for, at vi som pædagoger er i stand til at støtte mennesker i en proces fra noget til noget andet - godt set! Så alt i alt; tusind tak for en fin indføring i filosofien - jeg blev meget klogere, og det er jeg sikker på, at alle andre også blev.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Påagtet og upåagtet faglighed...

Dokumentation i teori og praksis